Hvem er vi

Lidt om os

Først og fremmest hedder vi Nadia og Emil. Vi er to efterhånden erfarne bryllupsfotografer, der brænder for at fange de mest betydningsfulde øjeblikke ved jeres bryllup.

Nadia er fra Nyborg på Fyn, og hun har en kærlighed til musik og har spillet siden barnsben. Professionelt har Nadia en uddannelse som webudvikler og en kandidat i webkommunikation. I øjeblikket underviser hun på multimediedesignuddannelsen på et erhvervsakedemi.

Emil er vokset op på Lolland og elsker at nørde sport og vin (dog ikke samtidigt) samt at være opdateret på de nyeste teknologier, hvilket også kommer ham til gode i sit daglige virke som reklamefotograf.

Vi er ikke kun kolleger, men har også dannet par siden 2014 og blev senere gift i 2021. Sammen har vi 2 børn, som sørger for at der er fuld fart på her i vores base lidt uden for Nyborg. 

Vores filosofi som bryllupsfotografer er simpel: Vi stræber altid efter at fange de øjeblikke, som andre ikke ser. Vi har en enkel og æstetisk stil, der lader de magiske øjeblikke tale for sig selv. Uanset hvilken begivenhed eller hvem der fotograferes, vil vi altid gøre vores absolut bedste for at give jer den bedste oplevelse, levere de bedste billeder og skabe minder, der holder livet igennem.

Vi glæder os til at være en del af jeres kærlighedshistorie og fange de magiske øjeblikke på jeres store dag. Smid os en besked, så vi kan snakke sammen, lære hinanden bedre at kende og diskutere jeres ønsker og behov.